MASTERCLASS: BUSINESS MODEL DESIGN

Bliv en ekspert i forretningsmodeller; forstå, design og præsentér

Deltag i en kompetencegivende Masterclass med fokus på nye og innovative forretningsmodeller.
I løbet af 3 intensive dage kombinerer vi Business Model Canvas med andre innovative metoder og
visuelle værktøjer, imens vi designer innovative forretningsmodeller og strategier for fremtiden.

Til Executive Masterclass vil du blive præsenteret for innovative hands-on værktøjer til
værdiskabelse på helt nye måder gennem avanceret forretningsmodellering, og derfor vil du efter
gennemførelse kunne bringe ny viden og metoder tilbage til din organisation. Og du vil få mange
nye kontakter der sidder i samme situation, som kan være værdiskabende for din organisation.
Man får et uddannelses-certifikat

Er det noget for dig?

Vil du gerne lære mere om, hvordan du bringer din organisation eller virksomhed videre – måske
har du allerede en konkret udfordring? Er du en innovativ erhvervsleder, chef,
innovationskonsulent, forretningsudvikler, eller arbejder du med strategi i en virksomhed eller
offentlig organisation? Så er denne Masterclass noget for dig!

Vil du bringe dig selv og din virksomhed i spil? Og har du mod på at præsentere din virksomhed og
tage imod udfordringen om at blive testet og udfordret på den måde, som du driver forretning på?
Undervisningsform

Undervisningsformen vil være en kombination af inddragende indlæg, diskussioner,
gruppearbejde og case-arbejde, og du vil komme til at arbejde hands-on med modeller og
forretningsmodel-værktøjer.

Programmet

Programmet er sammensat som et intensivt to-dags internat efterfulgt af en heldags workshop.
Tempoet er højt og interagerende, og vi sørger for, at du får energi til hjernen med god
forplejning. Når du går hjem fra denne Masterclass, har du fået ny viden og erfaring med, hvordan
du kan fortsætte arbejdet med forretningsudvikling gennem forretningsmodellering.

Dag 1 – Hvad er forretningsmodeller, og hvorfor er de vigtige?

Vi starter med registrering og morgenkaffe kl. 9,00. Kl. 9.30 byder vi velkommen, introducerer
forløbet og dets arbejdsmetoder.
Herefter starter det faglige program, hvor vi skal forstå hvad forretningsmodeller er.

Hvorfor er forretningsmodellen blevet lige så vigtig som, eller måske endnu vigtigere end,
produktet eller serviceydelsen som virksomheder leverer? På den første dag tager vi dig på en
forståelsesrejse for at finde ud af, hvad forretningsmodeller er, og hvorfor de er centrale i en forretningssucces.

Du vil her blive introduceret til kendte succeser, hvor teknologi ikke kunne
skabe succes alene, men symbiose med nye disruptive forretningsmodeller. I denne del af
Masterclass’en vil du blive introduceret for værktøjer til at arbejde med forretningsmodeller.

Denne første del vil fokusere på at:

  • Forklare hvad en forretningsmodeller er
  • Introducere Business Model Generation
  • Forklare trends og cases med succesfulde forretningsmodeller
  • Give indsigt i kompleksiteten i en forretningsmodel
  • Forstå det teoretiske udgangspunkt
  • Vise hvordan Business Model Canvas kan bruges, og give eksempler på hvordan vi taler om
    forretningsmodeller med dette som udgangspunkt
  • Finde værditilbud og fordybelse i Business Model Canvas som indgange til
    forretningsudvikling

Herefter fortsætter vi med Business Model Canvas der er et meget anvendt værktøj og et godt
udgangspunkt for at forstå og tale om forretningsmodeller. Du skal igennem en række øvelser, der
gør dig i stand til at arbejde med forskellige cases.

Denne del vil fokusere på:

  • Blive ekspert i at bruge Business Model Canvas
  • At definere og forstå dit udgangspunkt
  • Et få et fælles begrebsapparat og måde at italesætte forretningsmodeller
  • Hvordan virksomheder danner et startpunkt til at innovere nye og eksisterende
    forretningsmodeller

Efter dag 1 cykler alle deltagerne en tur inden der serveres middag på hotellet

Dag 2 – Udvikling af forretningsmodeller (Design)

På dag to bevæger vi os videre med at forstå, hvordan du re-designer værdiskabelsen i
forretningsmodeller. Med udgangspunkt i et Value Proposition Canvas, kundeforståelse og
kundens rejse og en række kreative værktøjer, får du først instruktion gennem en række
eksempler, før vi bevæger os ud i at arbejde med en case.

Denne del af workshoppen vil fokusere på:

  • Karakteristika ved det stærke værditilbud
  • Hvordan du opnår du en dyb kundeindsigt
  • At finde den rigtige forretningsmodel til dit værditilbud
  • Kundeprofilen: kundeopgaver, smerter og gevinster
  • Værdikortet: produkter og serviceydelser, smertestillere og gevinstskabere
  • Matchet mellem problem og løsning / Matchet mellem produkt og marked
  • At evaluere dit værditilbud

Vi slutter med at alle får en relevant, udfordrende og spændende opgave med hjem.

Dag 3 – Test og validering af forretningsmodeller

På den sidste dag skal vi teste og validere forretningsmodeller. Vi starter med at se hvordan man
udnytter narrativer til at fremme, forstå og innovere forretningsmodeller med en række
eksempler på, hvor stærke narrativer kan være i et forstå, innovere og kommunikere
forretningsmodeller.

Du bliver introduceret til en række mekanismer der kan skabe skalérbarhed i din organisation,
fordelene ved netværksbaserede og platformbaserede forretningsmodeller og Business Model
QUANT systemet som danner udgangspunkt for det avancerede arbejde med forretningsmodeller.

Denne del vil fokusere på:

  • Hvordan du innoverer forretningsmodeller ved at forstå mønstre
  • At italesætte forretningsmodeller
  • At beskrive et forretningsmodel scenarie
  • At prototype nye forrentningsmodeller

Datoer: 14+15. marts og 26. april

Kurv Vare fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter i kurven.