Velkommen til

Business Day og
Legends Dinner

Starten på et spændende samarbejde

Cykelnerven og Virtu Cycling Group skal fremover samarbejde om at samle penge ind til kampen mod sclerose.

Det samarbejde fejrer vi ved at invitere alle nuværende og tidligere deltagere fra Cykelnerven til Virtus store netværksdag den 2. november i Korsør.

På dagen afholdes to separate arrangementer. Om dagen afholdes Virtu Business Clubs årlige Business Day. Virtu Business Club er Danmarks største erhvervsnetværk for cykelinteresserede, og denne dag kan du som vores gæst møde medlemmer fra hele landet, der samles for at netværke og blive inspireret. Årets hovednavn er B.S. Christiansen.

Samme aften afholdes Legends Dinner. Arrangementet er for alle, der sætter pris på god mad og samtidig ønsker at opleve nogle af de store navne fra cyklingens verden. I år kan du møde Jens Voigt, der med sin sædvanlige lune humor vil dele anekdoter fra en lang og flot cykelkarriere.

Læs mere om de to arrangementer nedenfor.

BUSINESS DAY 2018 MED B.S CHRISTIANSEN

B.S er en gammel kending af Bjarne Riis og spillede en vigtig rolle, da Bjarne skabte verdens bedste cykelhold.

I foredraget “Fundamentet for det gode liv” kan du forvente at blive motiveret, provokeret og inspireret, og du får erfaringer og anekdoter fra B.S. eget liv.

”Der kommer ikke nogen og klarer vores udfordringer for os. Men når vi selv er med til at skabe motivation
og gejst, får vi overskud og kræfter til at skabe det liv, vi ønsker os. Ikke kun på jobbet, men også i familien”,
siger B.S.

Ud over B.S. Christiansen vil Bjarne Riis og Anders Gram, CEO for Virtu Cycling Group, fortælle lidt om planerne for fremtiden, og Virtu Business Club løfter sløret for 2019 programmet.

Derudover vil der være rig mulighed for at netværke, når medlemmer fra hele landet er samlet denne dag.

Dagarrangementet er et netværksarrangement for erhvervsfolk og er forbehold medlemmer af Virtu Business Club samt gæster fra Cykelnerven. Deltagelse er gratis.

LEGENDS DINNER MED JENS “SHUT UP LEGS” VOIGT

Samme aften har du mulighed for at deltage i en middag ud over det sædvanlige.

Comwell disker op med en lækker 3 rettes menu inkl. vinmenu, og mellem retterne kan du opleve Bjarne Riis og manden bag udtrykket “Shut up legs”, Jens Voigt, der ikke bare har vundet masser af cykelløb, men også et hav af cykelhjerter – ikke mindst takket være en optimistisk kørestil og en masse guldkorn, når journalisterne stod klar i målområdet.

Som deltager i Cykelnerven får du samme rabatpris som Virtu Business Clubs medlemmer – kun 895,- plus moms (normalpris 1495,- plus moms).

Du har endda mulighed for at invitere gæster med til Legends Dinner til samme gode pris, og såfremt du ønsker en overnatning på Comwell Korsør, kan denne tilkøbes for en skarp pris.

Virtu Business Club og

Cykelnerven

Kurv Vare fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter i kurven.