virtu business club

kolding

kolding

LOKALT ERHVERVSNETVÆRK MED NATIONALE MULIGHEDER

Virtu Business Club i Kolding har i dag ca. 35 medlemmer. Gruppen er sammensat af medlemmer fra både store, mellemstore og små virksomheder, og består primært af ledere og beslutningstagere, der søger faglig sparring og forretning. Det, der binder os sammen og skaber den gode dynamik, er vores fælles passion for networking og cykling.

I løbet af året mødes vi til netværksmøder med fagligt indhold, endagsture, motionsløb, VIP arrangementer, udendørs- og indendørs cykling hhv. hver uge og hver 14. dag, samt meget mere.

Virtu Business Club er forretning før cykling og målet for os alle er, at det skal give en forretningsmæssig værdi at være med, og så er cyklingen, vægttabet og den ekstra velvære blot en bonus.

Information omkring de lokale Virtu Rides (OBS: de afsatte 3 timer består af 2 timer på cyklen og 1 time med forplejning/networking):

Hver tirsdag 17.30-20.30;
Club Manager: Michael Reihs
NB: Det 2. Virtu Ride hver måned køres sammen med Vejle & Horsens (altså 1 fælles Ride pr. måned).

Sådan kører vi i kolding

Vi er et forretningsnetværk - ikke en cykelklub.

Virtu Business Club er, som navnet antyder, et forretningsnetværk. Det vil også sige, at vi ikke er en cykelklub, hvor det primære fokus er struktureret træning og blodsmag i munden. Det betyder selvfølgelig ikke, at cykelaspektet er nedprioriteret – tværtimod er den en vigtig del og en fælles interesse for alle vores medlemmer.

Vi forsøger at være så rummelige som muligt, hvorfor vi på vores ugentlige Virtu Rides fra april til september kører i et tempo, hvor alle kan være med. En specifik tempoangivelse er svær at fastlægge, men hovedparten af vores medlemmer er komfortable med en fart på omkring 28 km/t, når vi ligger i en gruppe.

Vi kører også nogle få skilte- og/eller bakkespurter, så alle kan få pulsen op og få det maksimale ud af deres tid – primært på netværksdelen men samtidig med, at vi også tager højde for den del, der vedrører den fysiske aktivitet. På sigt har vi planer om at udvide de udendørs Virtu Rides med et mere specifik træningsorienteret tiltag for de medlemmer, der har ekstra behov for den del.

Kravene for at deltage i vores Virtu Rides er, at du mødes op på en landevejscykel, og at du har erfaring med at køre med andre. Derudover er cykelhjelm selvfølgelig påkrævet.

De bedste hilsner
Michael

Kurv Vare fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter i kurven.