TOUR OF CALIFORNIA 2018

PROFESSIONELT CYKELLØB – GOOGLEPLEX – NETWORKING OG MASSER AF CYKLING

Tag med Virtu Business Club på en fantastisk tur, hvor vi kombinerer spændende virksomhedsbesøg med cykling og store oplevelser i Californien.

De bedste professionelle cykelryttere kører Tour of California i maj måned. Vi vil ikke holde os tilbage, og derfor har vi lavet vores helt egen tur i Virtu regi.

Vi kommer til at cykle på nogle af de samme veje som de professionelle i Tour of California og får ud over proffernes cykelløb mulighed for at få masser af kilometer i benene i det kuperede terræn.

Der vil være vinsmagning i Lompoc og Napa Valley, cykeltur over Golden Gate Bridge og så vil der være virksomhedsbesøg hos bl.a.  Google, og meget mere.

The Sunny State er virkelig et besøg værd, ikke mindst på cykel, og vi garanterer solskin, havudsigt, bjerge, lækre middage, og generelt bare en fantastisk oplevelse!

Vi flyver ud af Kastrup 12. maj kl.  07.10 og lander igen i Kastrup 20. maj kl. 13.15.

Vi forbeholder os retten til at aflyse rejsen, hvis ikke der er nok tilmeldte. I så fald vil betaling blive refunderet og/eller rejsen kan veksles til en anden rejse med Virtu Business Club.

programmet

Virtu Tour of California 2018

12  maj.
ANKOMSTEN
Vi flyver ud af Kastrup 7.10 og lander i LA Airport (LAX) klokken12.15. og herfra vil der være bus transfer til vores hotel i Santa Monica. Dagen står på hygge i glamourøse Santa Monica + aklimatisering inden det for alvor går løs.

13  maj.
SANTA MONICA – THOUSAND OAKS / 80 KM
Efter morgenmad cykler vi til Thousand Oaks – en smuk tur der indeholder både kystveje og små bjerge. Ved ankomsten vil der være mulighed for bad og omklædning inden vi med bus fortsætter nordpå til Camarillo Outlets (30 min) for at spise frokost og shoppe. Vi skal skal overnatte i den smukke strandby Santa Barbara, hvor vi også spiser aftensmad.

14  maj.
SANTA BARBARA – SOLVANG – LOMPOC / 70-100 KM
Vi starter på Handlebar Coffee Roaster, der laver en fantastisk kaffe og morgenmad. Indehaveren Aaron Olsen er desuden tidligere professionel.

Herefter cykler vi over Gibraltar Road (profferne kører den senere), som er omkring 10 km lang, inden vi fortsætter mod danskerbyen Solvang. Sidste del af strækningen går til Lompoc, hvor vi besøger en dansk vinbonde. Herfra har vi en bustransfer til hotel i San Luis Obispo.

15  maj.
SANT LUIS OBISPO – LANGS KYSTEN / 80 KM
I dag skal vi køre ad highway one ud til kysten og, herfra fort- sætter vi et stykke langs kysten, inden vi igen begiver os ind i landet og slutter i Paso Robles. Herfra har vi 2.5 timers transfer i bus til San Jose, hvor vi overnatter og spiser aftensmad.

 

16  maj.
SAN JOSE TIMETRAIL / CA. 50 KM
Dagen byder på rigtig Tour stemning. Vi skal se profferne køre enkeltstart med VIP pladser, hvilket giver os en god placering og forplejning. Har man selv mod på det vil der være mulighed for at deltage i amatør enkeltstart på samme lukkede rute. For dem som ikke vil køre enkelstart ruller vi en lille tur om formiddagen.

Vi arbejder på at kunne komme tæt på en af holdbusserne. Vi overnatter på samme hotel om aftenen.

17  maj.
SILICON VALLEY – SAN FRANSISCO / 100KM
Vi starter dagen med et firmabesøg hos Google. Derefter cykler vi til San Francisco – det meste af turen foregår langs kysten. Om aftenen holder vi Gallamiddag i San Francisco, hvor vi også har vores hotel.

18  maj.
CYKELTUR OVER GOLDEN GATE BRIDGE OG I MARIN COUNTY(SONOMA, NAPA ETC.) / 125 KM
Vi starter med at cykle ud af San Francisco forbi Fisherman’s Warf og over Golden Gate Bridge. Derefter rammer vi fantastisk smukke Marin County og således også wine country! I gennem Sonomo og med slut i Napa med vinsmagning. Turens længste etape på ca. 125 km. Hotellet ligger i Napa.

19  maj.
CYKELTUR NAPA/SANTA ROSA
For de der bare vil have de sidste km i benene, så kører vi en tur omkring Napa/Santa Rosa ved 8-tiden og kan nå at køre 2-3 timer, inden vi skal hjem og pakke og have en frokost. Afgang fra hotellet i bus mod lufhavnen kl 12. Ankomst kl 14.

Flyafgang: kl. 17.35 fra San Francisco direkte til Kbh hvor vi lander 13.15 den 20. maj

Kurv Vare fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter i kurven.