Cykling og business i fuld galop

I fredags var mere end 50 Virtu Business Club medlemmer samlet til nytårstaffel i den Kongelige restaurant på Klampenborg Galopbane.

Hele fire inspirerende speakere var på programmet, og de leverede henholdsvis underholdning og inspiration til perfektion. I pausen blev der netværket til den store guldmedalje, mens vi smagte lækker champagne fra Taittinger.

Lige netop sammensætningen af professionel networking kombineret med foredrag af passionerede cykelpersonligheder og inspirerende profiler fra erhvervslivet er essensen af Virtu Business Club.

Virtu Business Club medlem Per Møller fra David Design fortæller om fredagens event, hvor det især gjorde indtyk, da Morten Albæk og Jan Beck Andersens gav eksempler på, at en god forretning kan have et større formål end blot at tjene penge

“Jeg har valgt at være en del af #virtubusinessclub udfra ønske om at være er en del af et interessant fællesskab. Men idag toppede min oplevelse af glæde herved. Jeg er ganske ydmyg gået derfra nærmest rørt over den oplevelse af personligheder som Jan Beck Andersen og Morten Albæk repræsenter. Med mig tager jeg dybtfølt respekt for disse og andre menneskers tilgang til deres omverden og ordet meningsfyldthed tager en ny position hos mig. Tak til mine Virtu kollegaer og det fællesskab vi kan  dyrke”.