Virtu Keynote event

Nytårstaffel 2019

Topchef hos Bill Gates, årets kok og en oscarnomineret film

Årets anden nytårstaffel havde det hele

Dagens Keynote speaker var i en årrække en del af topledelsen i Microsoft, og Jens Mobergs foredrag bød udover hans syn på ledelse og et indblik i verdenssamfundets aktuelle udfordringer også på et par anekdoter, heriblandt om hans første møde med Bill Gates i en hotellobby efter en Earth, Wind & Fire koncert.

Inden foredraget, som gæsterne oplevede fra de velpolstrede biografstole med fodstøtter og masser af plads, bød Big Bio Herlev og Virtu Business Club på forfriskninger og mulighed for at netværke med udgangspunkt i spørgsmål formuleret af Jens Moberg selv.

Rasmus Kjær har tidligere været kåret som årets kok i Danmark, og til årets nytårstaffel var han i samarbejde med Dinnr manden bag menuen, der bød på flere lækre små anretninger. I dagens anledning havde Skanderborg Bryghus suppleret med velsmagende Virtu øl i meget iøjefaldende to-liters flasker.

Dagens aftensnack bestod naturligvis af popcorn og blev indtaget i de bløde biografstole, mens gæsterne blev forkælet med en snigpremiere på den oscarnominerede film Green Book med en yderst velspillende Viggo Mortensen i hovedrollen.

Dagens arrangement var det andet i rækken af VIRTU KEYNOTE events. Denne type events er altid inkluderet i medlemskabet af Virtu Business Club.

SNAPSHOTS FRA DAGEN