Virtu Cycling på

Copenhagen Bike Show

Virtu Cycling

på Copenhagen Bike Show

I forrige weekend løb Copenhagen Bike Show af stablen. Man kunne hos Virtu Cycling blandt andre møde Bjarne Riis og Fabian Cancellara, og endda dyste mod Schweizeren på online træningsplatformen VirtuGO.

I Virtu Cycling ville vi gerne give folk et indblik i, hvordan vores erhvervsnetværk, rejser, online træningsplatform og vores udstyrsshop alle er en del af et samlet Virtu Cycling.

Virtu Cycling er som enhed karakteriseret ved ambitionen om at skabe et fundament for et World Tour cykelhold. Lige nu udgør vores herre-kontinentalhold og vores World Tour kvindehold anstødsstenene til det, som forhåbentlig en dag kan gøre det muligt at køre med i den absolutte verdenselite på såvel herre- som kvindesiden.

Som medlem i vores erhvervsnetværk, som deltager på en rejse med Virtu Travel eller som bruger af hvilket som helst andet af vores produkter er du derfor en del af en større ambition om igen at have et dansk funderet cykelhold under Bjarne Riis’ vinger.

Vi er i Virtu Cycling, både i ejerkredsen og medarbejderstaben, dybt forankret i professionel cykling.

Det betyder, at du som en del af Virtu Cycling altid er garanteret oplevelser og muligheder, som kun et dybdegående kendskab til sporten kan give. Det kendskab er vores grundlag for at kunne fremhæve det inspirerende, kulturbærende og sundhedsfremmende ved den professionelle cykelsport. Vores professionelle baggrund åbner derfor sporten op, så du kan tilgå cykling på vidt forskellige måder, og vi lader din passion for sporten blive drivkraften i at muliggøre den slags cykelhold, som har skabt denne passion til at begynde med.

SNAPSHOTS FRA MESSEN