VIRTU

SOCIAL RIDES

VIRTU SOCIAL RIDES

I Virtu Business Club skaber vi et fagligt fællesskab og frirum for vores deltagere, hvor der er mulighed for at kombinere motion med netværk.

Når vi cykler sammen på landevejen, er både vores faglige niveau, formen og ambitionerne forskellige. Derfor introducerer vi i Aarhus og København et nyt Social Ride koncept, hvor netværket og glæden ved at cykle er større end ambitionen om at cykle stærkt.

På Social Rides er vi både kvinder og mænd. Vi cykler ”paradekørsel”. Det vil sige to og to, med mindre de trafikale forhold ikke gør det muligt. Vi har ingen bakkespurter, indlagte intervaller eller andre fartlege undervejs. Vi bliver kyndigt vejledt, både om hvordan vi cykler som gruppe, hvordan vi læser vej- og vindforhold og passer på hinanden.

På Social Rides er der plads til alle, der har en racercykel og kan bruge et par klikpedaler. Vi cykler i en fart, så alle kan være med. Fokus er det faglige fællesskab, og glæden ved at cykle. Vi kører sammen ud af byen i roligt tempo, når deltagerne på  de klassiske Virtu Rides er kørt. Er du en Social Rider, cykler du måske en eller to  gange om ugen . At blive bedre fysisk er ikke det primære, målet i sig selv er kombinationen mellem motion og netværk.

Det er selvfølgelig altid muligt at veksle mellem Social Rides og Virtu Rides.

Årets mål for deltagere på Social Rides kan være at gennemføre Virtu Business Club´s eget danske etapeløb  i.f.m. PostNord Danmark rundt. Her cykler vi over flere dage med plads til netværk og fokus på den gode tur.

DET NYE VIRTU FEMME

Virtu Social Rides er en videreudvikling af Virtu Femme konceptet fra 2018.

Hos Virtu Business Club oplever vi, at interessen for motionscykling er stigende blandt kvindelige erhvervsfolk, men vi oplever også at mange kvinder faktisk ikke ønsker kun at køre med andre kvinder på landevejen, da det stærke netværk og de gode relationer er i højsædet, og her er køn ligegyldigt.